“Alle ved da, hvordan man skal træne en hund, det er jo bare almen viden”.

Ofte går den viden fra generation til generation i en familie.
Vi ser hvordan vores familiemedlemmer gjorde eller en bekendt af familien gør det.

Men sandheden er, at måden at træne hund på (eller andre dyr for den sags skyld) har ændret sig meget i takt med at ekperter og forskere har studeret og lavet adfærdsforsøg med dyr gennem tiden.

Ivan Pavlov (1849-1936), russisk fysiolog, der udviklede teorien om betingede reflekser og B.F. Skinner (1948-90),  amerikansk psykolog, der med sine undersøgelser opdagede operant betingning.  
En adfærdsændring opstår på baggrund af den konsekvens, der følger en adfærd.
Deres opdagelser har haft stor betydning for den viden vi har om indlæringspsykologien i dag.

For at summe op, betyder det at alle individer (mennesker og dyr) gør det de får noget ud af. 
Hvad enten vi som mennesker, kan tolke det som positivt eller negativt.

F.eks. En hund sætter sig, hvis den får en godbid for det (positiv forstærkning) eller hvis ejeren f.eks. trykker den på bagdelen, sætter hunden for at undgå et ubehag(negativ forstærkning). 

Så når du læser om at vi bruger positiv forstærkning og belønningsbaseret træning, så bygger det på den videnskabelige viden omkring indlæringspsykologi.
Det oplagte valg, er at bruge dette i din hundetræning.
Især hvis du ønsker at få en hund, der arbejder for dig på baggrund af det positive resultat (en godbid, en leg, ros). 

På baggrund af viden træner vi med hjertet, til at opnå det vi ønsker i samarbejdet med vores hund.